Svar: Maveproblemer - 5 mdr.
Kære Mette
Der er mange spørgsmål i kø i øjeblikket, så jeg håber din dreng har fået gang i maven siden du sendte dit spørgsmål ...:o) Det lyder rigtig godt alt det du gør og det lyder helt fornuftigt at supplere ham med ekstra vand af en flaske, så du er sikker på at han får hvad han har behov for. Manglende væske er nemlig ofte en årsag til at børns maver går i stå, så bliv du ved med det:o)
Variation af grød og mos er også en rigtig god idé og i takt med at han bliver ældre kan han få mere og mere forskelligt. De grovere grødtyper som havregrød og øllebrød plejer at have god effekt og det samme gør de lidt grovere grøntsager, forskellige typer af kål samt rodfrugter. Så jo mere familiemad I kan komme igang med jo bedre og så snart han bliver 6 måneder er der rigtig mange muligheder. Her kan du også begynde med lidt kogt kød og fisk i grøntsagsmosen og du kan give ham frisk frugt, f.eks. en appelsinbåd som han kan sidde og sutte lidt på.
Det er normalt at børn har afføring ca hver 2 dag, når de begynder med skemad, nogle børn har naturligvis afføring dagligt og andre kun hver 3 dag - det ...
... vigtigste er at maven fungere, at afføringen er blød og at barnet ikke er generet af at komme af med det.
Som udgangspunkt skal man ikke rectalstimulere sit barn, men må gå ud fra at afføringen kommer ud, når den er parat og har arbejdet sig igennem systemet. En gang imellem kan det dog være nødvendigt. Prøv om du kan hjælpe ham med at presse ved at skubbe hans fødder og ben op mod maven, giv ham lidt mavemassage for at sætte gang i maven og du kan også cykle med hans ben, hjælpe ham med at trille rundt osv. Det at bevæge sig og bruge sig selv har også stor betydning for mavefunktionen.
Hvis han fortsat har hård mave og det ikke er nok at ændre på kosten, tilbyde ekstra væske osv. så må du give ham laktulose. Her må han få 1 ml pr kg han vejer og dosis kan deles i 2, så han får morgen og aften. Det vil sige at hvis han f.eks. vejer 7 kg, så kan han få 3½ ml laktulose morgen og 3½ ml aften.
Det er vigtigt at holde maven igang og at maven fungerer. Det betyder noget for hans indtag af mælk og mad og for hans trivsel generelt.
Håber ovenstående hjælper dig lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Køkkenhygiejne
Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.
- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.
- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

