Svar: Angst for at sove - 15 mdr.
Kære Isabellas og Victorias mor
Det lyder rigtig godt at I forældre har prioriteret at være sammen som par et par dage uden børn og det er dejligt at din mor har kunne passe pigerne og at alt er gået rigtig godt. Jeg kan sagtens forstå jeres prioritering og det er helt okay at man også har behov for at være sammen som par.
Det er ikke sikkert, men det kan dog godt have betydning i forhold til Victorias overgivelse til søvn. Hun er lige aldersmæssigt på grænsen til at kunne forstå, at hun ikke er forladt, når I går. De fleste børn er omkring 16 måneder inden de rigtigt forstår dette og indtil da tror de man er væk, når de ikke kan se en.
Derfor kan hendes reaktion med at I ikke må gå, at I skal sidde hos hende, give hende masser af fysisk kontakt og nærhed hænge sammen med at I rent faktisk har været væk i en periode og selvom hun ikke har ladet sig mærke med noget der, så kommer reaktionen her bagefter ...
Modsat kan det også hænge sammen med at hun nu begynder at forstå at I rent faktisk er i stuen og hygger jer og det vil hun også være en del af. Hendes protest mod at sove handler således ikke om utryghed, men om at hun vil være med, at hun ikke vil gå glip af noget og at hun således ikke er parat til at sige godnat til dagen.
Du beskriver dog en pige, som umiddelbart lyder angst ...
... og panisk og derfor er det naturligvis rigtig vigtigt at I giver hende den tryghed hun beder om. Det vil være vigtigt at få brudt hele situationen, da hun allerede begynder at blive panisk når I finder nattøj frem og gør klar til natten og helt ulykkelig bliver hun, når I nærmer jer hendes seng.
Kunne en stor madras på gulvet være en idé, så hun kommer væk fra sengens tremmer? Kunne hun i en periode blive puttet i jeres seng og flyttet til eget værelse senere? Kunne I ligge sammen med hende og putte og på den måde få ro på hende? Kan pigerne puttes samtidig, så de ikke oplever forskel imellem hinanden? Sover pigerne i samme rum eller kunne de evt. gøre det, hvis det gav mere tryghed?
Der er mange muligheder for at prøve noget andet og bryde den situation I befinder jer i lige nu og I må forsøge at finde ud af, hvilken løsning der mon vil være bedst for jer. Jeg tænker at det er meget vigtigt at hun oplever det at blive puttet og komme i seng som noget rart og dejligt og derfor er I nødt til i en periode at ændre lidt taktik, så hun atter blive tryg. Når I så atter oplever hende glad, når hun skal sove, så kan I forsøge at skabe nye sovevaner igen, hvor hun lærer at ligge i sin seng og falder i søvn med jer ved siden af.
Jeg håber mine tanker hjælper jer lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Sikkerhed i hjemmet
Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.
Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.
Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.
Gå...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

