Brev:
Hvad sker der ved putningen?

Hej Helen.
Tak for dit nylige svar ang. potten. Hun er stadig ret sej til at tisse på den, men heller ikke mere. Vi har indtil videre løst det ved bare at gi' hende ble på, når vi ved, det er deromkring, og så afventer vi udviklingen :)
Nu sker der rigtig mange ting for hende på kort tid. Hun er lige fyldt tre og skal være storesøster om tre uger - halvanden uge efter, hun er startet i børnehave. Så der er tryk på! Og fordi vi får en lillebror i huset, er jeg ved at 'lære' hende at sove selv. Vi har altid ligget sammen med hende, til hun faldt i søvn, men det duer ikke længere, da jeg ca. tre gange om ugen er alene, fordi min mand har døgnvagter. Og nogle gange er hun mer end en halv time om at falde i søvn. Vi skal til at droppe luren, når børnehaven er blevet hverdag.
Så vi startede så småt på det her sove-selv-projekt for en måned siden, og nu er hun ved at være rigtig god til det. Hun er slet ikke den type barn, der græder for at opnå noget, da hun godt ved, det ikke nytter. Men filmen knækker altså for hende nogle aftener, hvor hun bliver ked af det, når jeg går fra hende.
Vi ligger som regel lidt og snakker ...
... eller læser en historie. Der er ikke og har aldrig været problemer med at lægge hende, og jeg havde selvfølgelig forventet, hun ville protestere, når hun pludselig skulle sove selv. Men vi sørger for, værelset er lyst (hun har lidt med mørke pt, ligesom med insekter og alt det, de har på det her tidspunkt), og at døren fra soveværelset ind til stuen står åben, så hun kan høre os og TV'et, og hun er helt med på, hvad det handler om. Nu har hun flere aftener i træk ikke været ked af det, men frejdigt sagt 'godnat, mor!', når jeg er gået - og er faldet rimeligt hurtigt i søvn.
Hvordan kan det være, det så glipper fx i aften? Ikke, at jeg troede, at nu var den der bare, men hvilke mekanismer er lige på spil her? Det skal siges, hun har haft tre-fire meget dejlige, men hårde dage, hvor der er sket meget, så hun er tæsketræt. Er det derfor, hun ikke helt kan overskue det? Det er SÅ hårdt at gå fra et barn, man ved er ked af det, og det er faktisk mod alle mine principper! Så det vil hjælpe mig at forstå, hvad der sker for hende. Hun holder i øvrigt op med at græde stort set med det samme, så hun er virkelig sej.
Venlig hilsen
Signe
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Forkølelse
Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.
Her er et par gode råd:
- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen
- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...
Bug Buster
Bug Buster er en metode til at fjerne hovedlus. Joanna Ibarra fra den velgørende organisation Community Hygiene Concern i London har udviklet denne metode og princippet i i Bug Busting er, at du i en og samme arbejdsgang får tjekket for hovedlus og også får fjernet lusene.
Metoden bygger på viden om lusenes adfærd og udvikling og på benyttelse af tættekam, almindelig shampoo og hårbalsam. Behandling med insekticider er således overflødig.
Du kan købe "Bug Buster"...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.