Annonce

Annonce

Brev:

Mad og for tidlig født


22. juli 2008

Alder:
7 mdr.

Mad og for tidlig født

Kære Helen

Jeg har længe læst på din hjemmeside, og jeg synes dine svar er rigtigt fornuftige. Så nu er det tid til selv at blive medlem!

Denne første mail bliver lidt lang, da du jo skal lære min dreng lidt at kende, før du kan rådgive mig.

Jeg har en dreng på 7 måneder, der blev født 5 uger for tidligt.

Mathias er en lille fyr - han vejer kun godt 7 kilo og har altid været en slank baby. Han vejede 2,5 kg. da han blev født. Jeg så gerne, at han tog lidt mere på, men han lader dog til at trives og er en utroligt glad og livlig dreng.

Vi startede på skemad, da han var ca. 5 måneder gammel. Jeg skal starte på arbejde 1. september, dvs. når Mathias er lidt over 8 måneder. Inden da skal jeg have ham vænnet fra at amme i dagtimerne; jeg vil dog meget gerne fortsætte med amning tidligt om morgenen samt om eftermiddagen/aftenen, når jeg er hjemme fra arbejde.

Til din orientering tager han hverken sut eller flaske. Vi har prøvet mange gange uden held, så nu har vi givet op.

I den sidste måneds tid har jeg givet ham 3 skemåltider om dagen. Havregrød om morgenen, hirsegrød eller grøntsagsmos (af kartoffel/gulerod/ærter/broccoli/avocado m.m.) til frokost samt grøntsagsmos til aften. Han elsker avocadoen men forholder sig ellers ofte lidt skeptisk til grøntsagsmosen. I starten syntes han mosen var spændende og spiste store portioner, men på det seneste er interessen faldet en del.

I dag gad han næsten ikke røre grøntsagsmosen til hverken frokost eller aften. Jeg syntes ellers, det var lækre sager med smørklat og det hele :-). Hvad gør man i sådan en ...


Annonce

... situation? Skal jeg prøve at lirke det i ham (jeg kan godt narre det ind i munden på ham, men det føles lidt forkert, selv om han ikke brokker sig). Skal jeg prøve at lave en anden slags mad, eller blot acceptere, at han ikke gad spise til det måltid?

Er han gammel nok til, at jeg kan introducere et 4. måltid snart, så vi kan blive klar til at min kæreste tager over og Mathias ikke skal ammes i dagtimerne? I så fald; hvad bør det være? Skal vi give ham to mos-måltider og to grødmåltider? Må han få vores aftensmad? (vi spiser ofte pasta med tomatsovs, lasagne, millionbøf, wokmad m.m.)

Jeg har ikke givet ham kød endnu, da jeg er i tvivl, om jeg kan dette, da han er for tidligt født og dermed egentlig kun er 6 måneder, hvis man regner fra hans terminsdato. Hvad mener du?

Kan man sige noget om, hvor store portioner et barn som ham bør spise? Han spiser sjældent mere end 100 g mos/grød. Lapper dog altid sin dessert (frugtmos) i sit med stort velbehag :-)
Bør jeg gøre noget for at øge kalorieindholdet i hans mad, når han nu er så lille?

Vores dag ser nogenlunde således ud:

Kl. ca. 5: Ammes og sover til 6.30
7.30: Får havregrød m. frugt og vand
9: Ammes og formiddagslur i 1-2 timer
10/11: Får lidt frugtmos
ca. 11.30: Forsøger med grøntsagsmos. Spiser typisk ca. 50 g. Vand af kop
14-15: Ammes og eftermiddagslur
18: Grøntsagsmos. Spiser ca. 80 g. påen god dag. Sveskemos til dessert, vand af kop
19: Ammes og puttes
23: Ammes i søvne
(03: Ammes, hvis han vågner)

Det var en længere smøre.. :-) Jeg ser frem til at høre fra dig.

Mange hilsner

Marie

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Forstoppelse

Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.

Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...

Læs mere i Babylex

Navn - navngivning

Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.

Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar, det er så dejligt at skrive til dig, du giver altid sådan nogle gode varme råd.

Det er dejligt at kunne skrive til dig, når man er bekymret.

Hilsen
Guldklumpens mor


Annonce