Svar: Sovevaner, rytme og rutiner
Hej med dig
Det er dejligt at høre at dagsplanen har hjulpet og at Tinus nu sover lidt mere og lidt bedre end tidligere:o)
Jeg kan godt se problematikken med at han falder omkuld om aftenen og det derfor kan være en idé med en sen powernap. I må forsøge jer lidt frem, der er ingen faste regler her ... Hvis I putter ham til powernap, så er det en god idé at holde den på max 20-30 minutter ellers risikerer I at han holder sig vågen det meste af aftenerne og går meget sent i seng. Har I det fint med det, så er det selvfølgelig også okay.
Modsat, putter I ham tidligt, altså allerede kl. 18.30, så vil det naturligvis være rigtig dejligt, hvis han så kunne sove til næste morgen tidligt. Sin flaske med vælling kan han få inden i selv gå i seng, så den ikke ligger for sent på aftensmaden og han kan spise den mere eller mindre i søvne. På den anden side, så risikerer man jo også, hvis han egentlig kun have behov for at sove en kort lur, at han så vågner efter et par timer og holder hof til langt ud på natten.
Mit forslag umiddelbart er at det vil være rigtig godt, hvis I kunne forsøge at få ham til at sove en så lang middagslur at han kan holde sig vågen og være klar ...
... til at putte kl. ca 18.30-19. Og så give ham vællingen inden I selv går i seng med mindre han selv vågner og beder om den inden.
Hvorvidt det påvirker barnet at man er i byen, afhænger helt af hvor tit man er det. Som udgangspunkt sker der ikke noget ved at man en gang imellem er i byen og rutinen derfor ændrer sig, men er det hver weekend, så barnet skal have en anden rytme weekend og hverdag, så går der kludder i det.
Det er generelt en god idé at bibeholde spisetiderne så de er nogenlunde faste. Det vil sige at selvom han f.eks. vågner meget tidligt en morgen, så er det en god idé at vente lidt med morgenmaden, så den serveres til nogenlunde samme tid som den plejer. Ellers risikerer man at komme ind i en vane, hvor han pludselig vågner tidligt fordi han er sulten. Igen er det jo en balance, for har han sovet hele natten og er gået tidligt i seng, så skal han naturligvis heller ikke holdes hen, men skal selvfølgelig have mad, når han er sulten.
Han er jo stadig ikke ret gammel og derfor er man fortsat nødt til at regulere lidt ind efter hans behov og være fleksibel hele vejen rundt.
Håber ovenstående besvarer dine spørgsmål godt nok, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Savl
Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.
Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.
I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...
Fisk og børn
Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.
Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.
Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

