Svar: 4½ måned vil ikke sove i egen seng
Kære Malene
Jeg tror du har fuldstændig ret i at din søn sover lettere og dermed mere uroligt i dine arme hele natten og det er også hårdt for dig. Er det ikke muligt at få plads til en seng til ham i soveværelset? På den måde sover han fortsat ved siden af dig uden at ligge klods op af dig.
Sålænge han ikke er mere end 4 mdr, så synes jeg ikke at han skalligge alene i stuen. Jeg ved godt at nogle anbefaler dette og at det også virker for nogle, men jeg mener at børn under 6 mdr. bør sove i nærheden af forældrene, simpelthen pga. risikoen for vuggedød.
Jeg synes du skal amme ham som vanligt, du kan evt. lægge dig med ham og når han så er faldet i søvn, kan du flytte ham over i sin egen seng og putte ham der. Når han så vågner i løbet af natten, kan du hjælpe ham med at skifte stilling og naturligvis give bryst igen, hvis det er sult det handler om, og putte ham igen. Natamningen er fortsat vigtig så længe han er så lille, men ...
... det behøver ikke være hele natten igennem.
Tendensen med kun at sove med brystet i munden kan du forsøge at ændre ved at tage ham fra lidt før han egentlig selv slipper. Du skal naturligvis ikke snyde ham for mad, så han skal have lov til at spise, men du kan sikkert godt fornemme, når han er færdig og egentlig bare ligger med brystet i munden. Hvis du så forsøger at tage ham fra her, så kan han langsomt lære at falde i søvn uden brystet. De første gange vil han sikkert lede efter vorten i søvne, men så stryger du ham lidt over håret, kinden eller hvad du nu vil og ser om ikke han falder til ro igen.
Det kan også være en fordel at far tager ham, da far jo ikke lugter af mælk og derfor ikke distraherer som du gør. Put ham godt i dynen så han føler sig omsluttet, som når han ligger i dine arme.
Din søn er stadig så lille at han har brug for både amning og tryghed om natten, men måske kan ovenstående hjælpe jer lidt videre frem.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Rødbede
Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.
Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

