Svar: Svært ved at falde i søvn - 2 år, 6 mdr.
Kære mor og far
I må ikke give op, det lyder som den rigtige metode at gå frem efter og selvom hun tydeligt bliver mere og mere træt i løbet af dagen og sandsynligvis sværere at vække, så er det vigtigt at I holder fast i at rytmen om dagen skal følges. På et tidspunkt skulle hun gerne blive så træt, at hun selv begynder at ytre ønske om at komme i seng om aftenen og derefter så også lettere falder i søvn.
Det er en lang proces og det kan godt være at I ikke kan flytte hendes rytme med 15 minutter dagligt, men er nødt til at bibeholde samme puttetid et par dage i træk og så flytte 15 minutter yderligere derefter. Man siger normalt at det kan tage op til 3 uger, inden man begynder at kunne mærke en forskel og derfor er I nødt til at give det tid og holde fast i rutinen.
Det er vigtigt at hun hele tiden føler sig tryg og rolig i sin seng og hun må således gerne ligge i sengen og der må gerne gå lidt tid inden hun sover. Hvis hun ikke er ked af det, men bare ligger og kigger i en bog eller måske lytter til noget musik, så er det fint, hun ligger der og slapper af og det er okay.
I kan evt. prøve med noget afslappende musik, det vil sige musik som kan sætte lidt tanker igang - vand der løber, sommerfugle der flyver osv. Fortæl hende et lille eventyr ud fra musikken I hører. Det skal nok ikke være dansemusik I sætter på, men altså musik som får hende til at slappe af i kroppen, får hende til at lytte. Hvis man kan få hendes tanker til at følge musikken, så vil hendes krop blive afslappet og ...
... hun vil bedre kunne falde til ro.
Du skriver at du sidder hos hende med øjnene lukket. Jeg kan godt forstå idéen, fordi hun bruger dig som et spejl og ser at hun så selv skal lukke sine øjne og slappe af, men det kan også virke modsat - at hun er nødt til at være vågen for at holde øje med om du nu vågner eller kigger på hende. Prøv derfor at gøre noget aktivt i stedet, sætte dig og læse i din egen bog, bruge computeren eller endnu bedre, finde på noget praktisk at lave, hvor du går frem og tilbage.
Det kan f.eks. være at lægge rent tøj på plads i hendes skab. Det skal hentes i bryggerset og bæres ind på plads, frem og tilbage flere gange. Når du således går, er det ikke fordi hun skal sove nu, men fordi du skal hente noget og så kommer du igen. På den måde kan man fjerne presset "du skal sove nu" og i stedet få præciseret mere at det er okay du ligger og hviler dig, det gør ikke noget du ikke kan sove, bare ligge her lidt, så kommer jeg igen.
Det kan også nogle gange hjælpe at give hende lidt massage og sige godnat til kroppens forskellige dele. Stryge hende først på den ene arm, så den anden arm og sige godnat til dem. Så kærtegne maven, benene, fødderne og tilsidst håret, stryge ned over panden og slutte med et kys på næsen eller hvad hun/I nu kan lide og synes er et godt ritual. På den måde få ro over hende, få hende til at slappe og overgive sig til søvnen, mærke trætheden komme over sig.
Jeg håber at I her har fået lidt idéer til at komme lidt videre med projektet. Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Hoppegynge
En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.
Hilsen mor til pige på 3 måneder

