Svar: Amning og søvn - 10 mdr.
Kære Sophus' mor
Jeg kan godt forstå du gerne vil en tur i byen, det er også vigtigt at prioritere og med den alder Sophus har burde det ikke være noget problem at lade ham passe af mormor og morfar.
Det er fint at du fortsat ammer 2 gange dagligt, på den måde sikrer du hans mælkebehov og ved siden af disse amninger kan du så give sødmælk af kop, give ham en portion tykmælk, A38 eller lignende i løbet af dagen, ost, mælk der indgår i madlavningen osv. Det tæller også med.
Hvis du bibeholder amning indtil han er 12 måneder gammel, så behøver han ikke få modermælkserstatning. Vælger du at lade ham passe og derfor ikke kan amme ham, så vil det normalt være fint at lade ham få en flaske med mme, hvor du ellers ville amme. Vil han ikke det, kan han ikke lide smagen, så må han få lidt vand af flasken som nu og drikke sødmælk af kop det døgn, hvor han skal passes, det sker der ikke noget ved.
Med hensyn til den tidlige morgenamning, så lyder det her som et reelt behov, hvis han har sovet fra ca 20 og så vågner kl. 04/05 og er tørstig .... Hvis du gerne vil væk fra amning her, så er det en god idé at tilbyde ham vand, fordi han ganske givet er tørstig. Det kunne være en mulighed at udnytte dette, hvis og når han skal passes, fordi amning jo så ikke er nogen mulighed. Du er der ikke og udnyt derfor pasningen hos mormor og morfar til at han begynder at sove videre uden ...
... brystet om morgenen.
Jeg synes ikke amningen tidlig morgen skal erstattes af en flaske mælk, da han her vil drikke store mængder og du så vil risikere at han begynder at vågne tidligt fordi han er sulten og ikke bare kan nøjes med et par slurke. Ved amning har du mulighed for at afkorte tiden, lade ham die kortvarigt, falde til ro og trække brystvorten ud, så han stille og roligt lærer at sove uden at fylde sig med mælk. Han skal altså ikke have ekstra mælk om morgenen men må gerne begynde at trappe ud, så han først ammes kl. 06 eller måske helt springer amningen over og starter dagen med grød. Husk dog at der kan være tale om et reelt behov for væske:o)
Derfor skal du også sikre dig at han får mad og væske nok om dagen således at han ikke behøver efterspørge det om natten. Det er dog meget varmt i øjeblikket og mange børn vågner naturligt om natten og har brug for en tår vand - også de større børn, simpelthen på grund af varmen:o)
Godnatgrøden synes jeg du skal bibeholde så længe du fornemmer at det gør ham godt og han sover så godt om natten. Han spiser tilsyneladende meget af det og trives med det. Derfor er det fint at bibeholde den. Der er ingen regler for hvornår den skal stoppe og så længe han trives så godt med at få den, så synes jeg den skal bibeholdes:o)
Fortsat held og lykke, håber I finder en dag, hvor I kan komme en tur i byen og få lov at være par igen:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.
For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.
Tak fra en taknemmelig mor

